Nøgen mand gik i supermarked og stjal to guldøl – sigtet for blufærdighedskrænkelse

04 jul 2020
fuld og nøgen

Mand anholdt for blufærdighedskrænkelse – Holbæk

Kl. 11.11 fik politiet anmeldelse om, at en mand lå uden tøj på en græsplæne ved Markedspladsen i Holbæk. Der var børn på stedet, og de forbipasserende var utrygge over manden, som var påvirket af spiritus. Politiet fik oplysninger om, at manden kort efter anmeldelsen tog undertøj på, men sendte alligevel en patrulje for at undersøge sagen.
Patruljen traf ingen mand på stedet, men kunne ud fra vidners forklaring identificere manden til at være en 57-årig mand fra Tølløse. Senere på aftenen kl. 19.36 kom endnu en anmeldelse om blufærdighedskrænkelse ved et supermarked på Udbyvej i Udby, Holbæk. En nøgen spirituspåvirket mand var gået ind i forretningen, hvor flere kunder var blevet stødt over hans optræden. Det viste sig at være samme 57-årige mand, som havde optrådt aggressivt over for personalet og havde taget to guldøl, før han forlod butikken uden at betale. En patrulje kørte til supermarkedet, hvor de traf den 57-årige, som var faldet til ro og kommet i tøjet igen. Han blev anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse og butikstyveri, hvorefter politiet kørte manden hjem, hvor han blev løsladt. Han kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.