Nordjyllands Politi i efterforskning af mistænkeligt dødsfald af ældre kvinde i Sæby

16 jun 2020
politibil-blink

Nordjyllands Politi har det meste af i dag, 15. juni 2020, været til stede på og omkring en adresse i Sæby, fordi man i en ejendom fandt en livløs ældre kvinde. Blandt andet har uniformeret politi og kriminalteknikere arbejdet på stedet. De pårørende til afdøde er underrettet.

Nordjyllands Politi betegner stadig dødsfaldet som mistænkeligt, og der pågår derfor fortsat en hel del efterforskning i sagen, før politiet kan konkludere, hvorvidt der er tale om en ulykke, eller om der eventuelt måtte ligge en kriminel handling bag sagen.

”Vi har en del efterforskningsarbejde foran os endnu, før vi har hele hændelsesforløbet fuldt belyst,” siger vicepolitiinspektør Anders Uhrskov, ”vi skal for eksempel foretage yderligere afhøringer, have svar på en række af vores tekniske undersøgelser, og der skal foretages retsmedicinske undersøgelser.”

Og før det arbejde er afsluttet, kan Nordjyllands Politi ikke udtale sig yderligere om efterforskningen i sagen.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.