Økonomisk mellemværende: Tre voldelige mænd anholdt i Nykøbing Sj.

04 sep 2020
voldelige mænd

Grundlovsforhør – Truende og voldelige mænd anholdt – Egebjergvej, Nykøbing Sj. – Odsherred

Kl. 14.46 fik politiet en henvendelse fra bekendte til en 25-årig mand fra Svinninge, som man ikke kunne få kontakt til. Den 25-årige havde forladt bopælen for at mødes med nogle andre mænd for at drøfte et økonomisk mellemværende.

Politiet foretog herefter efterforskning i sagen og fandt frem til en adresse på Egebjergvej, Nykøbing Sj., hvor politiet traf den 25-årige sammen med tre andre mænd.

Den 25-årige havde friske skader på kroppen formentlig efter vold, hvorfor politiet ud fra omstændighederne foretog anholdelse omkring kl. ca. 18.30 af en 19-årig mand fra Vestsjælland, en 28-årig mand fra Københavns-området og en 29-årig mand uden fast bopæl.

De anholdte mænd blev bragt til politistationen i Roskilde med henblik på sigtelse og afhøring til en sag om truende og voldelig adfærd over for den 25-årige. Offeret blev rutinemæssigt undersøgt på skadestuen for sine skader og efterfølgende afhørt til sagen.

De tre anholdte er fortsat i politiets varetægt, idet anklagemyndigheden vil fremstille dem i grundlovsforhør kl. 11.30 i Retten i Holbæk. Anklagemyndigheden vil begære retsmødet afholdt for lukkede døre.

I øvrigt viste det sig, at den 29-årige var efterlyst som udeblevet efter udgang fra et fængsel, hvor han afsonede en tidligere idømt frihedsstraf.

Midt-Vestsj. Politi (@MVSJPoliti) | Twitter





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.