Ophidset gæst kaster flaske efter kvindelig bartender

21 jul 2020
fuldrik smider øl efter bartender

Frustreret gæst kastede flaske efter bartender – Jernbanevej, Holbæk

Kl. 19.09 sigtede politiet en 26-årig, spirituspåvirket mand fra Holbæk for overtrædelse af restaurationsloven, efter at han havde været gæst og var blevet bortvist fra en restauration på Jernbanevej på grund af sin utryghedsskabende adfærd.

Da han ville ind på en anden nærliggende restauration, var oplysningerne om hans tidligere adfærd kommet ham i forkøbet, så han fik ikke adgang. I formentlig frustration kastede han en flaske i retning mod en kvindelig bartender, som dog ikke blev ramt, men i stedet tilkaldte politiet.

Den 26-årige fandt politiet på p-pladsen bag biblioteket, hvor han var både spirituspåvirket og vrangvillig, støjende samt udadreagerende ved politiets kontakt til ham. Politiet fik ham dog til at falde til ro i forbindelse med sigtelsen, som han vil høre nærmere om, når han modtager en bøde fra politiet.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.