På patrulje med Nordjyllands Politi

30 jul 2020
nordjyllands-politi-patrulje

På patrulje: Følg med i patrulje-tweets fra Nordjyllands Politi

Har du spekuleret på, hvordan hverdagen ser ud for en politi-patrulje? Vores gode kolleger i Nordjyllands Politi giver i dag et indblik i hverdagen, når de dagen igennem tweeter om stort og småt fra patruljen med #patruljetweets. Her et blandet uddrag:

Kl. 0700 briefer nattens vagtchef morgenens patruljer om relevante hændelser. Tiltrædende vagtchef giver os herefter fokuspunkter for dagens arbejde. Det sker alt sammen via ITV.

Billede

Før vi kører ud, tjekker vi op på et par sager. En af vores tjenestetelefoner må også fejlmeldes til politiets centrale it-support. Skal have fat i en ny, for det går ikke uden. Og så skal man ikke underkende charmen ved en kop morgenkaffe imens.

Billede

Første stop banegården i Frederikshavn. Vi får forkyndt for rette person, som vi hurtigt fandt – vedkommende skal møde i retten i forbindelse med en voldssag.

Billede

Vagtchefen har sendt os til Nørresundby. Vi skal foretage sporsikring af brugsstjålet bil, der er sat i forbindelse med et indbrud.
Billede

Vi er fremme i Nørresundby. Til sporsikring af køretøj. Vi tager kontakt til anmelder først. Vi er i færd med at undersøge køretøjet for spor – vi undersøger bla for DNA og for efterladte effekter.
Billede

Så er vi i Skagen. I flot og temmelig blæsende vejr. Her er ganske roligt. Bølgerne sætter gang i en snak om surfing, dykning og den slags. Imens vi triller rundt i de små gader, holder vi øje med trafikken.
Billede

Person i sydøstlige Aalborg skaber utryghed blandt borgere. Vi er nærmeste vogn – så vi undersøger…
En borger modtog på stedet et opholdsforbud for utryghedsskabende adfærd omkring en børnehave.

Billede

Vi er på gerningsstedet for indbrud i Aalborg SØ. IFUS huskeordet skal i spil igen…

(IFUS: indgang, færden, udgang, spor/sporsikring)

Billede

Gerningsstedsundersøgelse i Aalborg SØ afsluttet. Vinduet var skruet ud; vi tog DNA. Vores patruljer lakker mod enden. Vores kollegaer i B01-1101 overtager twitter-stafetten… Tak herfra.

Frederikshavnpatrulje er landet på stationen igen. Vagten er snart slut, så vi ordner lige de sidste ting herinde. Klart nok: Hvis Vagtcentralen kalder, letter vi igen. Tak, fordi I fulgte med – og pas på jer selv derude.

Billede

Billede

 





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.