Pas på opkald fra falske bankrådgivere

28 aug 2020
Svindel-mod-ældre-kvinde-

Falsk bankmand kontaktede borgere – Asnæs – Odsherred

Kl. 16.39 og kl. 19.30 modtog to henvendelser fra hhv. en 61-årig kvinde og en 77-årig mand fra Asnæs, der ønskede at underrette politiet mærkelige telefonopkald fra en tilsyneladende falsk bankmand.


Den 61-årige oplyste, at manden havde ringet d. 25/8-2020 og udgivet sig for at være medarbejder i en lokal bank. Han ønskede oplyst, om den 61-årige havde overført et beløb fra hendes bankkonto til et andet pengeinstitut i en anden bank i Jylland. Det benægtede den 61-årige at have gjort og oplyste nu til den falske bankmand, at hun slet ikke var kunde i det lokale pengeinstitut. Herefter blev opkaldet afsluttet fra den falske bankmands side.


Den 77-årige oplyste, at hans hustru var blevet ringet op om aftenen onsdag d. 26/8-2020 af en mand, der havde udgivet sig for at ringe fra et lokalt pengeinstitut. Den falske bankmand havde talt om en overførsel af et beløb til et andet pengeinstitut, men da hverken hustruen eller den 77-årige selv var kunde i nogen af de pengeinstitutter, som den falske bankmand omtalte, blev telefonopkaldet hurtigt afbrudt, selv om telefonopkaldet så ud til at komme fra det lokale pengeinstitut.


Ingen blev snydt i de pågældende tilfælde, men politiet vil advare mod denne type opkald og opfordre borgerne til at være særdeles skeptiske. Et pengeinstitut vil sjældent uopfordret henvende sig på denne måde, og såfremt nogen spørger efter personlige oplysninger eller andre fortrolige oplysninger, bør man være meget forsigtig eller undlade at oplyse noget som helst herom.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.