Pizzabud banker ind i lysregulering, stikker af fra uheldet og afhentes derefter hos det lokale pizzeria

05 jun 2020
pizzabud ulykke

Torsdag kl. 19.05 skete der et færdselsuheld i krydset Nordre Ringgade/Grenaavej i Aarhus N. En mandlig bilist mistede herredømmet over sin bil og påkørte lysreguleringen, hvorefter han parkerede bilen og løb fra stedet. Betjentene fandt dog hurtigt ud af, at bilen blev brugt til at bringe pizzaer ud og fik kontakt til ejeren af pizzeriaet, der kunne oplyse, hvem der havde kørt bilen.

Mens betjente stod ved pizzeriaet kom den 29-årige mand, der var stukket af fra uheldet, kørende forbi i en anden bil, mens han sad og talte i mobiltelefon. Han blev derfor både sigtet for manglede agtpågivenhed, for at stikke af fra et færdselsuheld og for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørsel.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.