Politi og narkohunde fik god fangst hos narkohandler i Roskilde

17 jul 2020
narkohund i politibil

Narkosalg – Holmevej, Gundsømagle, Roskilde

Kl. 10.00 ransagede politiet og narkohundene en adresse, hvor beboerne var mistænkt for at handle med narkotika. På stedet fandt hundene frem til 1 kg hash, 490 gram kokain, 7 ecstasypiller samt over 5000 andre slags receptpligtig medicin. På adressen fandt politiet ligeledes et stort kontantbeløb, som beboerne mistænkes for være i besiddelse af fra salg af narkotika.

To personer blev i forbindelse med ransagningen anholdt og sigtet for besiddelse af narkotika med henblik på videresalg – en 23-årig mand og en 56-årig mand. Begge fremstilles i grundlovsforhør i Retten i Roskilde kl. 11.45. Anklageren nedlægger påstand om dørlukning i sagen.

En tredje beboer på stedet – en 19-årig mand – blev sigtet for at være i besiddelse af 2,3 gram hash samt en joint til eget forbrug, efter narkohundene havde fundet frem til hans rygsæk. Han kan forvente at høre mere om sagen, når den skal afgøres.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.