Politiet efterforsker skyderi i boligområde i Hundige

11 jun 2020
skyderi Hundige

Igår kl. 19.40 fik politiet anmeldelse om, at der var hørt skud tæt ved Stamhuset i Askerødbebyggelsen i Hundige. Politiet kørte talstærkt til stedet for at undersøge sagen, hvor der blev søgt med hunde efter spor, lavet gerningsstedsundersøgelse og afhørt vidner i området. Flere havde hørt skud, men politiet fandt ikke frem til nogen personer, der var blevet ramt eller tegn på skudafgivelse i øvrigt. Vidner beskrev en mørk SUV personbil, som kørte fra stedet umiddelbart efter der var hørt brag i bebyggelsen. Politiet blev i området præventivt aftenen igennem. Tidligt torsdag morgen fandt Nordsjællands Politi en SUV personbil, som brændte ved et boligkvarter i Lyngby. Politiet indbragte den udbrændte bil til nærmere undersøgelse, blandt andet for at klarlægge, om den kan have relevans i sagen fra Askerød tidligere på aftenen.

Vidner som har set noget i forbindelse med, at der blev hørt skud i Askerød, eller som i øvrigt har oplysninger i sagen, bedes kontakte politiet på tlf. 114.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.