Politiet efterforsker tyverier af motorcykler/motocrossere i indsatsen mod utryghedsskabende kørsel i Greve

30 apr 2020
motorcykler

“I indsatsen mod den utryghedsskabende kørsel på motorcykler og motorcrossere i Greve/Hundige området, arbejder politiet målrettet på at finde frem til de to-hjulede køretøjer, som er årsag til problemerne. Motorcykler/motorcrossere er attraktive for tyveknægte, og de udgør en stor risiko for alle, når de kommer i hænderne på tankeløse unge mennesker, som ikke bekymrer sig om den fare, de udgør for andre trafikanter. I det seneste år er der alene i Midt- og Vestsjællands Politikreds blevet stjålet 26 motorcykler/motorcrossere, hvoraf de fire er stjålet i Greve området. Politiet efterforsker disse tyverier, så de to-hjulede kan komme hjem til rette ejermand. Nogle af disse maskiner kan være årsag til problemerne i Greve.

Politiet vil gerne opfordre borgerne til at sikre deres knallerter, motorcykler og motorcrossere ekstra godt. Vi hører fortsat gerne fra borgere, som ser henstillede knallerter, motorcykler og motorcrossere i det offentlige rum. Politiet vil også gerne have tip fra borgere, som ser de tohjulede køretøjer gemt væk i garager eller udhuse, hvor de umiddelbart ikke hører til. Kontakt politiet på tlf. 114.”

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare





Kategori:

TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.