Politiet efterlyser to unge gerningsmænd til vold i Esbjerg

14 jul 2020
knytnæve s_h

Hændelsen fandt sted lørdag eftermiddag ud for Ringen 7, hvor to personer tilsyneladende umotiveret overfaldt en 15-årig dreng, der kom lettere til skade.

Syd- og Sønderjyllands Politi håber på borgernes hjælp i forbindelse med efterforskningen af en voldshændelse lørdag den 11. juli mellem klokken 14.00 og 14.45 i Esbjerg.

Hændelsen fandt sted ud for Ringen 7, hvor to personer tilsyneladende umotiveret overfaldt en 15-årig dreng, der kom lettere til skade.

Den 15-årige var ude at gå en tur ved Lergravssøen med en veninde, hvor de blev opmærksomme på, at to personer fulgte efter dem.
Den 15-årige dreng og veninden gik efterfølgende væk fra søen, i vestlig retning mod Ringen, hvorefter overfaldet fandt sted ud for Ringen 7.

Signalement af gerningsmændene
Personerne beskrives som:

A:

Mand
Cirka 15 – 20 år
160 – 170 centimeter høj
Spinkel til normal kropsbygning
Let brun i huden
Smalt og markeret ansigt
Havde såkaldt skinfadefrisure, hvor håret er kort i siderne og højere i toppen. I dette tilfælde 5 – 8 centimeter højt med midterskilning/sideskilning
Var iført mørke bukser og mørk sweater
Havde et rødt tørklæde for munden
Var iført mørke, flade sko

B:

Mand
Cirka 15 – 20 år
160 – 170 centimeter høj
Spinkel til normal kropsbygning
Var iført hue og mørk jakke
Havde et blåt mundbind for munden

Syd- og Sønderjyllands Politi håber at komme i kontakt med borgere, der har lagt mærke til gerningsmændene i området omkring Lergravssøen samt på Ringen, vidner til hændelsen samt personer, der kan genkende gerningsmændene.

Borgere med oplysninger i sagen kan kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.