Politiet skærper kontrollen med samlingsforbud, har bødeblokken med – og udsteder liste over udvalgte ‘hotspots’

24 apr 2020
opholdsforbud

“Politiet har udpeget en række områder, hvor der er særlig stor risiko for store forsamlinger – de såkaldte ”hotspots”. Det er områder, hvor borgerne almindeligvis søger hen for at nyde solen. Meldingen fra politiet er klar: Undgå at søge mod disse områder. Find alternative steder at nyde solen. Afstå generelt fra at tage ophold steder, hvor mange andre er forsamlet. Så medvirker du til at begrænse smittespredningen.

Det gode vejr har lokket mange danskere ud i parker og andre rekreative områder. Det har nu fået politiet til at skærpe opsynet med de steder, hvor man har aktuelle erfaringer med større forsamlinger, som kan risikere at øge smittespredningen.

De følgende steder er udnævnt som såkaldte ”hotspots”. Politiet vil blandt andet føre øget tilsyn med disse områder og – om nødvendigt – udstede opholdsforbud, hvis for mange mennesker stimler sammen.

Der vil henover de kommende dage blive opsat skilte i de pågældende områder, som indskærper, at man i videst mulig omfang bør tage ophold et andet sted. Hvis der fortsat er for mange mennesker, der stimler sammen, kan politiet iværksætte et midlertidigt opholdsforbud.

Listen er dynamisk og kan ændre sig. Der kan komme nye områder til og nogle områder kan blive fjernet på baggrund af dialog med kommuner m.v., ligesom der kan indføres et egentligt opholdsforbud, hvis der fortsat er for mange mennesker, som stimler sammen.

Her kan du se listen over “hotspots”:

Aalborg: Jomfru Ane Parken
Aalborg: Kridtgraven, Hasseris
Skagen: Solnedgangspladsen

Aarhus: Bellevue Strand
Aarhus: Tangkrogen
Aarhus: Den permanente
Aarhus: Mølleparken

Herning:  Søndre anlæg
Silkeborg:  Østre Søbad
Herning:  Fuglsang Sø
Viborg:  Nørresøbadet

Esbjerg: Flexbaner
Esbjerg:  Streetmekka
Esbjerg: Strandpromenade
Esbjerg: Området ved ”De Hvide mænd”
Haderslev: Varbjergparken
Haderslev: Streetdome
Ribe: Vedels Anlæg
Sønderborg:  Sønderborg Slot
Tønder:  Butiskcenter

Odense: Byens Ø
Odense: Munke Mose
Odense: Eventyrhaven
Odense: Skovsøen/Engen
Svendborg:  Christiansminde
Svendborg: Krøyers Have
Svendborg:  Smørmosen strand

Hørsholm: Rungsted havn
Hellerup: Bellevue Strand

Gladsaxe: Bagsværd Sø
Hvidovre:  Hvidovre Havn
Brøndby:  Brøndby Havn
Ishøj: Ishøj Havn
Vallensbæk:  Vallensbæk Havn
Herlev:  Elverparken

København:  Islands Brygge – Omkring Havnebadet og Kulturhuset og hele Havneparken.
København:  Göteborg Plads – Havneområdet
København:   Dronning Louises Bro – Bænke i solen på broen og ved søerne.”

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.