Politiet søger vidner til uheld mellem cyklist og knallert

27 sep 2021
efterlysning AF VIDNER

Vidner søges til uheld med tilskadekommen cyklist – Køgevej, Roskilde

Kl. 13.19 skete et sammenstød imellem en 75-årig kvindelig cyklist og en 60-årig mand på knallert, som begge kørte på cykelstien langs Køgevej ud for Gartnervang mod Roskilde by. Politiet søger vidner i sagen, som kan være med til at belyse, hvordan uheldet skete.

De to køretøjer stødte formentlig sammen i forbindelse med, at knallerten overhalede cyklisten på cykelstien, men politiet vil meget gerne i kontakt med borgere, som overværede uheldet og kan komme med oplysninger i sagen.

Den 75-årige cyklist fra Roskilde væltede som følge af sammenstødet og slog hovedet mod en kantsten. Selvom hun havde cykelhjelm på, kom hun til skade og blev bragt til behandling på sygehuset i ambulance. Den 60-årige mand fra Roskilde, som førte knallerten, slap uskadt fra uheldet.

Politiet kørte til stedet for at på klarlagt omstændighederne omkring uheldet. En bilinspektør blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet, da der var mistanke om, at den 75-årige var kommet alvorligt til skade. Patruljen testede den 60-årige knallertfører med narko- og alkometeret, som viste, at han havde en promille over det tilladte. Den 60-årige blev anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse, som også vil vise, om den 60-årige havde andre ulovlige stoffer i blodet. Han blev efterfølgende taget med til politistationen til afhøring.

Bilinspektøren undersøgte uheldsstedet og knallerten blev indbragt til nærmere undersøgelse, da der var mistanke om, at knallerten var konstruktivt ændret, så den kunne køre hurtigere end de tilladte 30 km/t.

Efter afhøringen og undersøgelserne på stedet var afsluttet, vurderede anklagemyndigheden sagen, men fandt ikke grundlag for at fremstille den 60-årige i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. Han blev derfor løsladt, men kan forvente at høre mere i sagen, når resultatet af blodprøverne foreligger.

Politiet har endnu ikke kunne afhøre den 75-årige cyklist, da hun fortsat er indlagt til behandling med alvorligt hovedtraume. Vidner som så uheldet ske, bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.