Politihund fik sat tænderne i motorcykeltyv
17 jul 2020

Politihund fik sat tænderne i motorcykeltyv
Kl. 20.35 kørte en hundepatrulje på Kappelvænget i Aarhus, da betjentene bemærkede en motorcykel, der kom kørende imod dem. Men i det øjeblik motorcyklisten havde passeret politiet væltede han, efterlod motorcyklen og løb fra stedet. Den ene betjent lukkede derfor sin hund ud, og den begyndte med det samme at gå spor efter manden igennem Rydevænget.
På et tidspunkt fik betjenten øje på manden, der blev råbt an, men da han ikke stoppede, blev hunden sat fri, og den fik indhentet manden, der blev stoppet effektivt med et fast bid i armen. Det viste sig, at den motorcykel, som den 21-årige mand kørte på, var stjålet, og han blev derfor sigtet for tyveri af køretøj.
TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK
Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email
Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen