Tre mænd anholdt efter voldeligt opgør i Køge – 28-årig mand indlagt med knivstik i maven

20 maj 2020
Midt- og vestsjællands politi

Tirsdag Kl. 13.56 fik politiet et alarmopkald om, at flere mænd skabte uro og uorden ved Boholte Center i Køge. Politiet kom hurtigt frem til stedet, hvor vidner fortalte politiet, at flere mænd havde haft et voldeligt opgør. I forbindelse med opgøret var den ene mand blevet stukket med en kniv i maveregionen. Mændene var forsvundet fra stedet, da politiet nåede frem, men politiet fik et tip om, at den ene mand – en 28-årig mand fra Frederiksberg – befandt sig på sygehuset, hvor han blev behandlet for knivstik, der viste sig ikke at være livstruende. Via overvågning og vidneforklaringer fandt politiet hurtigt frem til de to øvrige mænd – en 41-årig mand fra Køge og en 31-årig mand fra Herfølge, som blev anholdt. Den 28-årige blev ligeledes anholdt efter endt behandling. Den 31-årige og den 28-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør senere i dag.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.