Retten i Svendborg idømmer 43-årig mand fængsel i 7 år for meget voldsomt overfald på Ærø i 2019

23 apr 2020
domforoverfald

“Retten i Svendborg har i dag idømt en 43-årig mand fængsel i 7 år for et meget voldsomt overfald på en 40-årig bekendt den 13. maj 2019 i Søby på Ærø. Dagen efter overfaldet døde den 40-årige, da lægerne på OUH slukkede for respiratoren, der hidtil havde holdt ham i live.

Straffen afspejler voldens karakter og omfang. Afdøde er blevet slået, sparket og trampet på kroppen og i hovedet med i alt 39 synlige skader til følger. Hans hjerne var derudover svært beskadiget, hvilket siger en del om voldsomheden.

I anklagemyndigheden er vi meget tilfredse med dommens resultat, der svarer til vores påstand udtaler senioranklager Jacob Thaarup, der har ført sagen ved Retten i Svendborg.

Den 43-årige mand, der på gerningstidspunktet boede på Ærø, har under sagen nægtet sig skyldig. Efter dommen udbad han sig betænkningstid med hensyn til eventuel anke.

Ved dommen blev en 58-årig mand fra Ærø endvidere idømt 40 dages fængsel for en betydeligt mindre vold mod den forurettede. Straffen svarer til anklagemyndighedens påstand.”

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




Kilde:Fyns Politi//
Kategori:

TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.