Rumænsk indbrudstyv anholdt ved grænsen

15 okt 2020
inbrud-i-varebil-1
Grundlovsforhør – Tyveri fra varebiler – primært Ringsted-området

Kl. 04.52 fik Midt- og Vestsjællands Politi en underretning fra Udlændinge Kontrol Afdelingen (UKA) hos Syd- og Sønderjyllands Politi om, at en 33-årig mand fra Rumænien med baggrund i en national efterlysning var blevet anholdt i Padborg ved den dansk/tyske grænse, idet han ville rejse ud af Danmark i en udenlandsk registreret bil.

Efterlysningen stammede fra Midt- og Vestsjællands Politi, som ønskede manden anholdt som mistænkt for at være bagmand til en stribe tyverier fra varebiler i primært Ringsted-området i løbet af i år.

Mistanken mod den 33-årige rumæner opstod i forbindelse med efterforskning hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der tidligere på året havde standset en bil i forbindelse med udrejsekontrol i Rødby.

I bilen befandt sig adskillige tyvekoster i form af stjålne effekter, der i stort omfang kunne spores til tyverier fra varebiler primært i Ringsted-området, men også fra varebiler andre steder på Sjælland.

I den standsede bil befandt sig flere personer, som fik deres straffesager behandlet af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, så disse sager mod dem er afgjort særskilt.

Under den fortsatte efterforskning kom politiet så på sporet af den 33-årige rumæner, som Midt- og Vestsjællands Politi mistænker for at have stået bag disse tyverier fra varebiler.

Han havde ikke et fast opholdssted i Danmark, så han blev derfor efterlyst med henblik på anholdelse, hvis politiet traf ham.

Rumæneren vil torsdag kl. 13.00 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde med krav om varetægtsfængsling i et sagskompleks med ca. 15 forhold om tyverier fra varebiler til en samlet værdi af ca. 450.000 kr.

Artiklen opdateres ved yderligere udvikling // Politinyheder

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.