‘Salattyveri’ udviklede sig til røveri: 16-årig DRENG med voldelig adfærd i Brugsen – sociale myndigheder underrettet

28 apr 2020
Anholdt aarhus

“Tirsdag eftermiddag kl. 16.53 kørte en patrulje til SuperBrugsen i Tranbjerg, hvor et tyveri havde udviklet sig voldeligt.

En ansat i butikkens bagerafdeling forklarede på stedet, at han havde set to piger og tre drenge komme gående ind i butikken. De unge virkede berusede og var meget larmende. Den ansatte fulgte efter dem, og så på et tidspunkt en 16-årig dreng tage en pastasalat ind under trøjen. Den ansatte tilbageholdt den 16-årige dreng efter kasselinjen og tilkaldte butikkens souschef, der fulgte drengen hen mod butikkens baglokale.

Kort efter kom den 16-årige dog løbende ud fra baglokalet med souschefen efter sig. Den ansatte sprang over disken og fastholdt den 16-årige, som nu var blevet meget ophidset og vred sig for at komme fri. To piger, som øjensynligt kendte den 16-årige, kom til og begyndte at råbe og skrige, mens den 16-årige blev tiltagende aggressiv og både slog og sparkede på de nu tre mænd, der forsøgte at fastholde ham. Den 16-årige gav den ansatte og souschefen et knæ i skridtet og slog derefter souschefen i ansigtet, for derefter at løbe fra stedet. Efter ca. 100 meter blev han dog indhentet og fastholdt, indtil politiet ankom til stedet.

Patruljen kontaktede straks den 16-åriges forældre, ligesom de sociale myndigheder blev underrettet. Den 16-årige blev desuden sigtet for vold, butikstyveri og røveri.”

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.