Seks mænd anholdt for drab og drabsforsøg under skyderi i Rungsted i 2019. Grundlovsforhør i Helsingør i dag

21 apr 2020
pistol

“Nordsjællands Politi anholdt mandag den 20. april 2020 seks mænd, som alle er sigtet for blandt andet drab og drabsforsøg i forbindelse med et skyderi, som fandt sted i april sidste år på Rungsted Strandvej. I dag fremstilles de alle i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Seks mænd i alderen 20-29 år blev i går anholdt af Nordsjællands Politi i forbindelse med det skyderi, som fandt sted på Rungsted Strandvej den 6. april sidste år. Klokken 09.30 i dag fremstilles de i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør. De seks mænd tiltales blandt andet for i forening med to andre mænd, som allerede sidder varetægtsfængslet, at have skudt og dræbt en 20-årig mand fra Nivå.

– På baggrund af den efterforskning, der er foretaget i sagen, har politiet nu anholdt de seks mænd, som vi formoder er gerningsmænd i sagen sammen med to andre, som har siddet varetægtsfængslet siden april sidste år. Alle otte blev kort efter skyderiet sigtet i sagen, og anklagemyndigheden har nu valgt at rejse tiltale mod dem alle for drab, drabsforsøg og våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder, forklarer specialanklager Margit Wegge.

Skyderiet, som de otte mænd menes at have været involverede i, fandt sted den 6. april 2019 kort efter klokken 18, hvor en 20-årig mand fra Nivå blev skudt og dræbt ved en rasteplads på Rungsted Strandvej. Under skyderiet, som formodes at omhandle en konfrontation mellem to lokale bandegrupperinger, blev yderligere en mand ramt af flere skud i benet.

Sagen mod de otte mænd er berammet til efteråret 2020.

Nordsjællands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen.

Det bemærkes, at der kan være særlige forholdsregler, der gør sig gældende i forbindelse med grundlovsforhøret grundet retningslinjerne for Covid-19. Spørgsmål vedrørende dette kan stiles til Retten i Helsingør.”

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.