Serbisk mand med indrejseforbud i Danmark anholdt for vold mod betjent i butikscenter i Ringsted
16 apr 2020

“Kl. 15.58 var en politimand i sin fritid ved et butikscenter, da han bemærkede en 37-årig mand fra Serbien med adresse i Næstved, som han kendte fra sit arbejde og vidste, at han havde et indrejseforbud i Danmark. Politimanden rettede henvendelse til den 37-årig mand og tilkendegav, at han var politibetjent og bad ham standse. Den 37-årige gik dog videre, og da betjenten fulgte efter slog den 37-årige politimanden i ansigtet med en knyttet hånd. Han løb herefter fra stedet og ind i en lejlighed tæt ved stedet. Politimanden tilkaldte en patrulje, som kom frem til adressen, hvor de fandt den 37-årige mistænkte mand. Han blev anholdt og sigtet for vold mod politimanden.
Betjenten blev undersøgt på skadestuen, men han fik ingen alvorlige skader. Den 37-årige blev afhørt til sagen og er fortsat i politiets varetægt. Udlændingeafdelingen vil nu se på sagen vedrørende overtrædelse af indrejseforbuddet. Han vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling.”
TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK
Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email
Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen