“Skud og skrig i Nordsjælland”

30 aug 2020
ballon

FRA 0 TIL 100 OG TILBAGE IGEN MEGET HURTIGT

En tidlig aften i sidste uge modtog vi en anmeldelse fra en mand, der ringede fra Hellerup og fortalte os, at han i det fjerne netop havde hørt cirka 10 brag, der lød som skud fra et våben. Som om dét ikke var grelt nok, så havde der i forlængelse af bragene også lydt flere skrig. Det lød jo særdeles alvorligt, så vi tændte omgående for sirenerne, drejede hjulene mod Hellerup og trådte speederen gevaldigt i bund.

Bang Clip Art at Clker.com - vector clip art online, royalty free & public  domain

Da anmelderen ikke havde set episoden, men kun hørt bragene, havde vi ikke en præcis adresse at køre til, ligesom vi heller ikke med sikkerhed vidste, hvad vi var på vej til.

Anmeldelsen lød dog som bekendt på mulig affyring af 10 skud og dertilhørende skrig, så vi var ganske meget oppe på de berømte dupper.

Ved vores ankomst til området åndede alt dog tilsyneladende fred og idyl, hvilket harmonerede dårligt med, at der netop skulle være affyret flere skud. Vi havde dog ingen grund til at tro, at anmelderen ikke havde hørt nogle brag, så vi gav os til at undersøge området nærmere.

I den forbindelse faldt vi blandt andet i snak med en familie, som fortalte, at de kort forinden havde sprængt balloner til en fest i det fri, og at nogle gæster havde hvinet en smule, da ballonerne var blevet poppet.

Ofte er patronhylstre et af sporene efter affyrede skud, men i dette tilfælde kunne vi i stedet se en del andre og langt mere ufarlige spor efter, at der netop var blevet sprunget balloner, og vores konklusion blev, at de 10 brag nok var af mere festlig end farlig karakter.

Episoden endte derfor heldigvis med, at vi kunne berolige anmelderen og melde fred og ingen fare, ligesom vi hurtigt fik gearet vores indsats i nabolaget ned igen, så vi kunne køre videre til aftenens næste opgave.

//Nordsjællands Politi

Fortsat politiudrykning fra Helsingør




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.