Slagsmål i parkeringshus i Roskilde, 48-årig mand fra Hvalsø sigtet for vold

08 jun 2020
slåskamp i parkeringskælder

Kl. 14.58 fik politiet via alarmcentralen melding om, at der var et slagsmål, så politiet kørte hurtigt frem til parkeringshuset, hvor slagsmålet nu var ophørt.

På stedet traf politiet en 48-årig mand og en 38-årig kvinde fra Roskilde samt en 48-årig mand fra Hvalsø med familiemedlemmer. Politiet fik klarlagt, at parret fra Roskilde var kommet til parkeringshuset i bil, hvor de ledte efter en parkeringsplads.

Herunder var de blevet kontaktet af den 48-årige fra Hvalsø, der var meget ophidset og kaldte den 38-årige for diverse nedladende ting. Da kvindens pårørende blandede sig og forsøgte at dæmpe den ophidsede, blev han grebet rundt om halsen og tvunget ned i jorden, indtil han fik sig befriet.

Ud fra vidneforklaringer vurderede politiet, at den 48-årige fra Hvalsø kunne mistænkes for vold, hvilket han blev sigtet for. Han ønskede også at anmelde den forurettede for vold, så politiet vejledte alle parter om at lade sig undersøge på skadestuen for eventuelle spor og skader efter et overfald.

Da den sigtede var afhørt til sagen, og politiet vurderede, at roen var genoprettet, forlod patruljen parkeringshuset. Den sigtede mand vil nu høre nærmere fra politiet, som afventer en eventuel modanmeldelse i sagen.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.