Slange på 2 meter set ved rasteplads i Karlslunde

08 sep 2020
Python

Slange set ved rasteplads – Karlslunde Rasteplads, Karlslunde – Greve

Kl. 15.15 fik politiets servicecenter et opkald fra en borger, som netop havde haft en bemærkelsesværdig oplevelse ved Karlslunde Rasteplads.

Manden var kørt fra Karlslunde Mosevej ad en mindre asfalteret vej bag ved rastepladsen og ned til Monarch Karlslunde Øst. Da den asfalterede vej sluttede og vejen gik over til at blive en grusvej så anmelderen en slange på omkring to meter, som snoede sig ned i grøften ved et æbletræ.

Han skyndte sig at tage et foto af slangen før han ringede til politiet. Politiet kontaktede en slangekyndig, som fik fremsendt et foto af slangen. Det viste sig at være en pyton kvælerslange, som derfor ikke er giftig.

Personalet på tankstationen ved rastepladsen blev orienteret om at ringe 114, hvis de så slangen eller hørte om nogen, som havde set den. Politiet har ikke siden fredag hørt fra andre borgere, som har set krybdyret.

Ring til politiet på tlf. 114, hvis du ser slangen. Politiet vil herefter kontakte den slangekyndige, som kan afhente og håndtere slangen.

Midt- og Vestsjællands Politi | Politi




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.