Sommerbilleder fra politiet

02 jul 2020
sommer3

Diverse sommerhilsner fra politikredsene på deres Twitter og Facebook:

Bornholms Politi

“Patruljen har virkelig travlt, men havde lige tid til at melde alt roligt på Nørrekås. Borgerne holder afstand og der er ingen store forsamlinger, selv om mange er ude og nyde Bornholms seværdigheder i det gode vejr. Tak for hjælpen og god sommer.”

 

Fyns Politi:

I går var vi på patrulje til søs – MARSIKPOL. Udover 20 gode kontroller rund om i smukke Svendborgsund sammen med toldmyndighederne, så fik vi hjulpet en nødstedt sejler, der havde fået motorstop ud for Faaborg.

 

Sydsjællands Politi

“En dejlig aftendukkert i Karrebæksminde. God afstand til lands og til vands.”

 

Sydjyllands Politi:

“En varm kop kaffe i Kvickly Tønder, blev hurtigt omdannet til en pop-up nærstation, idet flere borgere fik lyst til at hilse på. Dejligt at møde så mange venlige mennesker.”

 

Nordsjællands Politi:

SÅDAN SER EN SKUFFET BATMAN UD

“Ansigtet man laver, når man under sin corona-relaterede potevask hører, at for mange mennesker er begyndt at stimle sammen i solen og slække på de fælles corona-spilleregler” – Batman

Ja, som I kan se på Batmans ansigtsudtryk, så blev han både forundret og svært utilfreds, da vi under potevasken fortalte ham, at en del mennesker tilsyneladende har glemt, at vi endnu ikke skal forsamle os i større grupper.

Vi ønsker ikke at have en trist firbenet kollega, og endnu vigtigere ønsker vi – ligesom alle andre – at mindske smittespredningen af coronavirus/covid19.

Skal vi derfor ikke alle sammen love hinanden og Batman, at vi holder behørig afstand til hinanden og sørger for god potehygiejne?

God weekend til jer, når I når så langt!

//Nordsjællands Politi





Kilde:Politi.dk
Kategori:

TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.