Stjal rullebur fyldt med ølkasser

25 nov 2020
Politi-betjent og bil

Anholdt med 21 kasser tomme flasker

Det er ikke hverdagskost, at man ser en mand trille ned ad vejen midt om natten med et rullebur fyldt med ølkasser. Derfor reagerede en patrulje fra Østjyllands Politi da også prompte, da de natten til tirsdag kl. 3.57 opdagede en 18-årig mand, som rullede ned ad Fredensgade i Aarhus C med en vogn med 21 ølkasser fyldt med tomme flasker. 

Den unge mand forsøgte at gemme sig bag kasserne, da han i et lyskryds nede ad vejen så patruljen køre i hans retning. Ikke overraskende lykkedes det alligevel betjentene at finde ham. 

Den 18-årige fortalte, at han havde ”fundet” rulleburet, men hvor og hvordan han havde fået fat i pant for flere tusinde kroner, kunne han ikke forklare. 

Han blev derfor anholdt og sigtet for at tyveri fra et ukendt sted. 

Under visitationen af den 18-årige fandt betjentene desuden to knive, som han blev sigtet for at besidde. 

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.