Straksdom til to mænd for besiddelse af 1 kilo kokain

09 okt 2020
kokain og håndjern

Torsdag den 8. oktober 2020 blev tre mænd på henholdsvis 32 år, 28 år og 24 år fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Den 32-årige og den 28-årige var sigtet for besiddelse af i alt 1 kg kokain, som Sydøstjyllands Politi onsdag den 7. oktober 2020 havde fundet under en ransagning af den 32-åriges bopæl i Vamdrup.

Under ransagningen i Vamdrup anholdt Sydøstjyllands Politi de to mænd på 32 år og 28 år. 

Mens politiet herefter ransagede den 28-årige bopæl i Kolding, ankom den tredje mand på 24 år til denne adresse. Han var i besiddelse af 41.000 kr. i kontanter, og han erkendte over for politiet, at han skulle købe 100 gram kokain for pengene. Politiet foretog derefter ransagning af den 24-åriges bopæl i Kolding og fandt blandt andet 4,5 kg skunk og 1,3 kg hash.

På retsmødet blev den 28-årige idømt en straksdom på 3 år og 6 måneders fængsel for besiddelse af 1 kg kokain med henblik på videreoverdragelse, mens den 24-årige mand blev straffet med fængsel i 1 år og 3 måneder for forsøg på at købe 100 gram kokain, samt besiddelse af 4,5 kg skunk og 1,3 kg hash med henblik på delvis videreoverdragelse. 

De modtog begge dommene på stedet. 

Den 32-årige mand blev varetægtsfængslet i foreløbigt 4 uger. Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre.

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.