Sur mand tildelt bøde for at give ‘fuckfinger’ til politiet

24 sep 2020
hastighedskontrol

Sigtet for at være sur på politiet – Sydhavnsvej, Kalundborg

Kl. 12.10 var færdselspolitiet i færd med at foretage hastighedskontrol med laserudstyr på Sydhavnsvej i Kalundborg.

Blandt de kontrollerede køretøjer var en varebil, der dog ikke blev målt til at køre for hurtigt, idet den mandlige fører tilsyneladende havde opdaget færdselspolitiets fartkontrol på stedet.

I stedet for markerede den mandlige fører sin utilfredshed med politiets tilstedeværelse ved at dytte og i øvrigt række sin ene hånd med en strittende finger ud gennem sidevinduet.

Færdselspolitiet kørte efter varebilen og fik den standset. Føreren var en 27-årig mand fra Vemmelev, der blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen på grund af sin adfærd, da han passerede politiets hastighedskontrol.

Han kan nu se frem til en bøde som afgørelse på sagen.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.