Sydøstjyllands Politi foretager igen havnekontrol i politikredsens industrihavne

15 jun 2020
fragtskibe

Der var styr på papirerne, da Sydøstjyllands Politi i weekenden den 12., 13. og 14. juni 2020 gennemførte havnekontrol i politikredsens industrihavne

Politiet løser rigtig mange opgaver og én af dem er havnekontrol. Fredag, lørdag og søndag kontrollerede medarbejdere fra Grænsekontrolenheden i Sydøstjyllands Politi fem fragtskibe ved industrihavnene i Horsens, Vejle, Fredericia og Kolding. Under kontrollen tjekkede Grænsekontrolenheden blandt andet, at der var papirer på hele besætningen og at besætningsmedlemmer stemte overens med personerne på passene.

I forbindelse med kontrollen ved industrihavnene, førte Grænsekontrolenheden også tilsyn ved lystbådehavnene i Horsens, Juelsminde, Snaptun og Rosenvold. Da der på grund af grænselunkningen på det tidspunkt ikke var nogen udenlandske fartøjer i havnene, undersøgte Grænsekontrolenheden her, om det udelukkende var de fartøjer, der var anmeldt, som var lå til i havnen. Heller ikke her, var der en finger at sætte.

Eftersom grænserne nu delvist åbnes, forventes det, at der hurtigt kommer udenlandske skibe i lystbådehavnene igen og de sejlende kan forvente at blive kontrolleret på samme måde, som det skete i weekenden.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.