Taget på kamera: 128 km/t i en 60 km/t zone – i alt 80 forseelser på en enkelt nat i Nykøbing

23 jul 2020
fart-60

NYKØBING: 128 km/t på Gaabensevej

Der kan ske meget i de lyse sommernætter. Det er vist en kendt sag. Mindre kendt er det måske, at man kan blive blitzet af en af politiets automatiske hastighedskontroller, hvis man kører for hurtigt.

En af politiets målevogne havde nemlig taget opstilling på Gaabensevej ved Stubberup natten til onsdag fra klokken 0.44 til 7.00. Der er hastighedsbegrænsning på 60 km/t på stedet, og ikke så langt derfra står der også en stationær trafikkontrol i form af en stærekasse, netop fordi strækningen er stærkt trafikeret og er belastet af færdselsuheld.

Mens ATK-bilen stod der, passerede 707 trafikanter, og 80 af dem blev målt til at køre for hurtigt. 17 står til et klip i kørekortet, fire risikerer en betinget frakendelse, mens en enkelt, der blev målt til at køre ikke mindre end 128 km/t mister kørekortet ubetinget. Der kan ske så meget i de lyse sommernætter…





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.