To 18-årige anholdt mistænkt for at stå bag en række brande i Herlev

01 jul 2020
brand

To personer anholdt: Mistænkt for at stå bag en række brande i Herlev

Københavns Vestegns Politi har siden slutningen af maj haft en intensiv efterforskning af en række brande i Herlev, og har til formiddag anholdt to personer på 18 år, som er mistænkt for at stå bag.

Der var bl.a. brand i en daginstitution samt seks andre mindre brande i byen. Branden i daginstitutionen medførte store skader på institutionen.

Københavns Vestegns Politi har siden efterforsket brandene, og der har ligeledes været en øget tilstedeværelse i området med både patruljer og Lokalpoliti i et tæt samarbejde med Herlev Kommune. Også i den kommende tid vil Lokalpolitiet være mere til stede i Herlev og have et stort fokus på og dialog med borgerne i bl.a. de områder, der har været præget af brandene.

”Der er tale om en både alvorlig, tankeløs og farlig gerning, som har medført stor utryghed for borgerne i området. Vi har haft stort fokus i området og en intensiv efterforskning, og det har ført til dagens anholdelser, siger vicepolitiinspektør Charlotte Skovby.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.