To ældre borgere på 86 og 83 år udsat for tricktyverier i deres boliger i Roskilde

25 jun 2020
vvser

Tricktyverier – Gyvelvej / Borgerdiget, Roskilde

Kl. 13.16 anmeldte en 86-årig mand fra Roskilde, at han kl. ca. 13.00 havde fået uventet besøg af en fremmed mand, der fik adgang til hans bolig på Gyvelvej under påskud af kontrol af vandhaner og afløb efter vandskade hos overboen. Den 86-årige blev sendt i køkkenet for at kontrollere vandhanerne, medens den fremmed mand opholdt sig på badeværelset i samme ærinde. Da kontrollen var slut, spurgte manden, om den 86-årige kunne veksle en 1000 kr.-seddel. Det blev den 86-årige sur over og bortviste manden. Efterfølgende kunne den 86-årige konstatere, at nogen havde pillet ved skufferne i stuen, idet alle ikke var helt lukkede som sædvanligt. Tilsyneladende var intet stjålet fra bopæl, så politiet leder nu efter manden, der blev beskrevet som: A: Mand, Dansk af udseende, 25-30 år, 180-180 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Talte: Dansk, Iført: Kasket, brun skjorte, sorte joggingbukser mrk. Nike.

Kl. 14.17 anmeldte en 83-årig kvinde fra Roskilde, at hun kl. ca. 13.00 havde lukket en fremmed mand ind i boligen på Borgediget, da manden ønskede at kontrollere vandhaner og afløb efter vandskade hos overboen. Den 83-årige blev bedt om i køkkenet at tænde og slukket for vandet mange gange, medens manden opholdt sig i badeværelset. Da alt var normalt, begyndte den 83-årige at undre sig og forlangte at få et visitkort fra det firma, som manden kom fra. Han snakkede udenom og blev til sidst bedt om at forlade hendes bolig. Intet var blevet stjålet i forbindelse med besøget fra den fremmede mand, der blev beskrevet som: A: Mand, Dansk af udseende, 30 år, 182 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Yderligere kendetegn: Mørkt skæg, Talte: Dansk, Iført: Bordeax/brun trøje, blå bukser, Sorte Nike handsker med hvid skrift, Sort kasket trukket langt ned i panden.

Politiet ledte med baggrund i de to anmeldelser om tricktyveri efter de(n) mistænkte, som dog ikke blev fundet. Politiet hører derfor gerne fra borgere, der har bemærket noget usædvanligt enten på Gyvelvej eller Borgediget. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagerne.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.