To anholdt efter målrettet indsats mod narkosalg

12 jun 2021
Baeltetaske-

Målrettet indsats mod formodet narkosalg – Parkvej, Køge

Kl. 19.29 slog politiet til mod en gruppe af mænd, der opholdt sig på et græsareal mellem boligblokkene på Parkvej og Gymnasievej. Ved synet af politiet forsøgte flere at flygte, men politiet fik fat i ni lokale mænd i 20-30 års alderen.

Mistanken mod mændene var salg af euforiserende stoffer, når de opholdt sig i området, hvilket blev bekræftet, efter at politiet ved undersøgelse af området fandt et femcifret kontantbeløb skjult i en hæk, ligesom en af mændene under flugten forsøgte at skille sig af med en bæltetaske, hvori der også var et femcifret kontantbeløb, en digitalvægt, ca. tre gram kokain i pølsemandsposer, to hashplader og knap 100 pølsemandsposer med hver sin klump hash i, så den samlede hashmængde udgjorde ca. 285 gram.

Hovedmistanken om hashsalg kunne derfor rettes mod to mænd på 24 og 29 år fra Køge, som begge blev anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Efter afhøring i sagen, hvor både kontanter og den fundne mængde euforiserende stoffer blev beslaglagt, løslod politiet efter en nærmere juridisk vurdering de to anholdte mænd, som dog på et senere tidspunkt vil blive stillet til strafferetligt regnskab for besiddelse af de ulovlige stoffer og pengene.

Politiet vil efter dagens aktion fortsætte med at holde med eventuelle ulovlige aktiviteter i området.

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.