To mænd fra bandemiljøet anholdt i Esbjerg

29 sep 2020
anholdt (2)

En 20-årig og en 24-årig mand fra Esbjerg vil tirsdag blive fremstillet i grundlovsforhør

Syd- og Sønderjyllands Politi har i nogen tid efterforsket mod bandemiljøet i Esbjerg. I den forbindelse gennemførte vi i dag mandag ransagninger på flere adresser i Esbjerg.

På en af adresserne traf politiet to mænd på 20 og 24 år med tilknytning til bandemiljøet. Begge var eftersøgt og blev anholdt.

De to mænd vil tirsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Esbjerg. Den 20-årige er sigtet for grov vold, og den 24-årige er indtil videre sigtet for flere overtrædelser af et opholdsforbud.

Anholdelserne har intet med skudepisoden natten til mandag i Esbjerg at gøre.

Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre ved retsmødet. Vi har derfor i øjeblikket ikke yderligere oplysninger.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.