To mænd sigtet efter slagsmål i Botanisk Have i Aarhus – en endte i detentionen

24 jun 2020
kamphaner

To mænd sigtet efter slagsmål i Botanisk Have

To mænd på 29 og 30 år kom tirsdag aften omkring kl. 23.00 op at toppes i Botanisk Have i Aarhus. Politiet blev tilkaldt, da vidner så, hvordan de to mænd havde fat i hinanden, skubbede og råbte af hinanden. En patrulje kørte til stedet og fik standset de to kamphaner, som var i gang med en voldsom diskussion.

Begge blev sigtet for at forstyrre den offentlige orden og blev bortvist fra parken. Få minutter efter fandt betjentene ud af, at den 30-årige mand var vendt tilbage til Botanisk Have, hvor han nu stod og skændtes med en kvinde på stedet. Denne gang blev han anholdt og kørt til politistationen.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.