To personer anholdt for skudepisode i Korsør mandag aften – begge sigtet for drabsforsøg

12 jun 2020
anholdt besiddelse pistol

Politiet har anholdt to personer, der er sat i forbindelse med skudepisoden i Korsør sent mandag aften.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har sent torsdag aften anholdt to personer i København, der er sat i forbindelse med skudepisoden i Korsør sent mandag aften.

Det drejer sig om henholdsvis en 29-årig mand fra Storkøbenhavn og en 30-årig mand fra Korsør.

Begge blev anholdt efter en kort og intens efterforskning. Ved anholdelsen var de i besiddelse af en pistol med tilhørende ammunition.

Ud fra efterforskningen er begge sigtet for drabsforsøg, trusler på livet og besiddelse af våben under skærpende omstændigheder.
De vil begge blive fremstillet i grundlovsforhør fredag formiddag med krav om varetægtsfængsling.

– Der er tale om helt uacceptabel kriminalitet, når der skydes i det offentlige rum, og vi er derfor meget tilfredse med, at efterforskningen har ført os frem til anholdelse af to gerningsmænd så hurtigt. Vi håber, at anholdelserne vil medvirke til at genskabe trygheden for ofre og lokalbefolkningen, fortæller Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.