To unge drenge på 16 år og 17 år idømt fængsel for bilbrande og hærværk for kvart million kroner

09 jun 2020
anholdt (1)

Retten i Glostrup har idømt to unge drenge hhv. syv og ni måneders fængsel for ildspåsættelse på to biler og betydeligt hærværk mod en skole

De to unge drenge på 16 år og 17 år var blandt andet tiltalt for at have sat ild på to biler på Ejbyvej i Skovlunde den 12. august 2019 og for betydeligt hærværk mod en skole på Lundebjerg i Skovlunde den 8. august 2019.
”Det er blandt andet på baggrund af rigtig godt politiarbejde hos Lokalpolitiet og i Efterforskningen, at vi kunne finde frem til gerningsmændene og nu står med en dom,” siger anklageren i sagen Anna Winkel.

Ødelæggelser for knap en kvart mio

I anklageskriftet er ødelæggelserne efter brandene og hærværket opgjort til knap en kvart million kroner. Det er dog endnu ikke endelig opgjort, hvor meget drengene skal betale.
Den 16-årige dreng har en tidligere betinget dom, og han blev ligeledes dømt for forsøg på indbrud og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, og derfor er hans straf længere end straffen til den 17-årige.
Straffene blev i begge tilfælde gjort betingede under henvisning til gerningsmændenes unge alder. Da dommen faldt fredag bestemte retten, at sagen efterfølgende skal behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet.

De dømte modtog dommen.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.