Togdrift indstillet da arrig passager spyttede på togkontrollør – manden er anholdt og sigtet for vold

14 jul 2020
DSB

Vold mod togkontrollør – Hvalsø Station, Lejre

Kl. 14.08 kørte politiet til togstationen i Hvalsø, hvor en togkontrollør var blevet spyttet på af en utilfreds passager, som havde fået en bøde, da han kørte uden billet. Passageren havde optrådt opfarende og truende over for togkontrolløren. Patruljen traf den mistænkte, en 41-årig mand fra Mørkøv, som nu var faldet til ro. Togkontrolløren havde udstedt en bøde til den 41-årige, da han ikke havde en gyldig billet. Den 41-årige nægtede at underskrive bøde, kaldte togkontrolløren skældsord og spyttede på ham. Spytklatten ramte togkontrolløren på uniformstrøjen. Den 41-årige blev anholdt og sigtet for vold mod en person i offentlig tjeneste. Han blev taget med til stationen til afhøring og sagsbehandling. Den anholdte blev løsladt senere på eftermiddagen, men vil høre mere fra politiet, når sagen skal afgøres. Togdriften var indstillet, mens politiet var på stedet.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.