Travl dag for politiets færdselsafdeling: 47 klip, 12 fratagelser og masser af vanvittig fart på Djursland

17 jun 2020
vild fart på djursland

Østjyllands Politis færdselsafdeling var tirsdag eftermiddag og aften på en større indsats omkring Djurslandmotorvejen i Syddjurs Kommune og i den nordlige del af Aarhus Kommune.

Politiet havde videobiler og civile biler og motorcykler med ved indsatsen, og de fik nok at se til, for der var mange trafikanter, der kørte alt for stærkt.

Blandt andet blev en bilist målt til at køre over 200 km/t på motorvejen, og han fik inddraget sit kørekort på stedet, efter det var lykkedes en betjent at indhente ham. På landevejen ved Syvveje standsede betjentene en mand, der blev målt til at køre 130 km/t, hvor han højst måtte køre 80 km/t. Manden viste sig at være tydeligt beruset, så han blev anholdt og kan nu se frem til en stor bøde og frakendelse af førerretten.

Ud over de to eksempler blev der uddelt en lang række bøder. 12 bilister og motorcyklister kan desuden se frem til enten betinget eller ubetinget frakendelse af kørekortet, mens 47 får et klip.

”Jeg er faktisk trist over at se, hvor mange bilister og motorcyklister, der kører alt, alt for stærkt. Fart er den største dræber i trafikken, og resultatet tirsdagens indsats viser, at der er en del, som desværre ikke har respekt for færdselsreglerne, ” siger politikommissær Amrik Chadha.

Resultatet af tirsdagens indsats gav følgende resultater:

 

Hastighedssager – motorcykler

  • 2 sager til betinget frakendelse af førerretten
  • 10 sager til klip

 

Hastighedssager – personbiler 

  • 1 sag til ubetinget frakendelse af førerretten. Kørekortet blev inddraget på stedet
  • 7 sager til betinget frakendelse af førerretten
  • 33 sager til klip

 

Andre færdselslovsovertrædelser

  • Spirituskørsel (ubetinget frakendelse): 1 sag
  • Kørsel i frakendelsestiden: 1 sag (bilen blev beslaglagt af politiet)
  • Motorcykel – kørsel på baghjul (betinget frakendelse): 1 sag
  • Kørsel uden førerret: 1 sag
  • Anvendt håndholdt mobiltelefon (klip): 2 sager
  • Kørekort ej medbragt: 1 sag
  • Barn ikke fastspændt (klip): 1 sag
  • Manglende anvendelse af sikkerhedssele: 2 sager
  • Unødig røg og støj: 1 sag
  • Lastbil overhalingsforbud (klip): 1 sag
  • Konstruktivt ændrede knallerter: 2 sager
  • Lille knallert – kørsel på baghjul: 1 sag
  • Lille knallert – manglende forsikring: 2 sager
  • Lille knallert – manglende for bremse (betinget frakendelse): 1 sag
  • Manglende styrthjelm: 1 sag
  • Anvisninger ikke efterkommet: 1 sag
  • Manglende opfyldelse af oplysningspligten: 1 sag
  • Overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen: 1 sag
  • Traktor – undladt at trække ind til siden: 1 sag
  • Andre færdselslovsovertrædelser: 1 sag

 





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.