Tre sigtet for 48 tilfælde af groft hærværk

26 okt 2021
ridser-bil-nøgle-hærværk

Syd- og Sønderjyllands politi fik god hjælp af borgerne til at finde frem til tre formodede gerningsmænd til groft hærværk i Varde.

Syd- og Sønderjyllands Politi har nu sigtet tre unge mænd for i alt 48 tilfælde af groft hærværk i Varde i sommer. En lang række biler fik i juli og august smadret ruder, skåret dæk op og mange ridser i lakken.

Politiet fik god hjælp fra offentligheden i efterforskningen. En borger gjorde politiet opmærksom på et vidne, der i en Facebookgruppe havde beskrevet sine oplevelser en tidlig morgen.

Vidnet havde hørt en rude blive knust lidt før klokken fem en morgen og gik efterfølgende ud for at undersøge, hvad der var sket. Vidnet så en af de unge mænd og kunne give politiet en god beskrivelse af gerningsmanden og hans rute.

Oplysningerne hjalp politiet og førte den 5. oktober til en sigtelse af en 22-årig mand fra Varde. Han sigtes for 48 forhold. Kort efter blev en 18-årig mand fra Vejle sigtet i 21 af sagerne og en 27-årig mand fra Esbjerg i 13 af forholdene.

De tre mænd kan forvente et retligt efterspil og et erstatningskrav på over 100.000 kroner.

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.