Truet på livet med skydevåben

06 dec 2021
mand med våben

Varetægtsfængsling – Trusler på livet – Svinninge – Holbæk

Lørdag kl. 18.38 fik politiet en anmeldelse om, at en 29-årig mand fra Svinninge var blevet truet på livet af to mænd, der var dukket op på hans bopæl. De havde fremvist noget, der kunne minde om et skydevåben og truet ham på livet i forbindelse med en privat tvist mellem parterne. Efterfølgende var de to mænd kørt fra stedet i en større personbil.

Politiet rykkede ud for at lede efter bilen med de to mænd, som blev truffet kørende i Gislinge-området, hvor politiet efterfølgende kl. 18.45 kunne foretage anholdelse af to mænd på 52 og 53 år fra Holbæk. Føreren var den 53-årige, som blev skønnet påvirket af både narkotika og spiritus under kørslen.

I relation til trusselssagen foretog politiet undersøgelser og fandt i den anledning i det område, hvor de sidst var set køre i bilen, et formentlig brugbart skydevåben med tilhørende ammunition, som de begge kunne mistænkes at have været i besiddelse af.

Begge mænd blev derfor sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om besiddelse af et skydevåben, og den 53-årige fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for både euforiserende stoffer og alkohol.

Begge anholdte forblev i politiets varetægt lørdag aften, idet begge mænd blev fremstillet i grundlovsforhør søndag. Dette retsmøde sluttede med, at begge blev varetægtsfængslet foreløbigt frem til den 21. december 2021.

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.