Udbetaling på 80.000 kroner lå og ventede

03 mar 2021
kvinde-mobil-telefon

Forsøg på bedrageri, Frederikssund

Klokken 18.47 blev det anmeldt, at en 80-årig kvinde fra Frederikssund var blevet forsøgt udsat for bedrageri over telefonen cirka halvanden time tidligere.

Kvinden var blevet ringet op af en fremmed mand, der påstod at komme fra Nykredit. Manden sagde, at han skulle rette noget i forbindelse med hendes udgifter, hvorfor han skulle bruge hendes NemID-oplysninger.

Kvinden blev dog skeptisk, hvorfor manden sagde, at han kunne stille hende videre til Nykredits afdeling i København, hvis det kunne gøre hende mere tryg. Kvinden blev herefter stillet videre til en anden person, hvilket medførte, at hun opgav sine NemID-oplysninger.

Efter telefonsamtalen fattede hun dog mistanke om, at noget var galt og kontaktede sin bank, der fortalte, at der lå en udbetaling på 80.000 kroner og ventede, men at de ikke ville lade overførslen gå igennem, før de havde talt med kvinden, og overførslen blev derfor standset.

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.