Udsat for mærkelig hændelse i S-tog
05 mar 2021

Mistænkeligt forhold, mellem Hellerup og Holte
Klokken 18.50 anmeldte en 41-årig kvinde, at hun klokken 18.16 havde stået på S-togets linje E på Hellerup Station i retning mod Hillerød.
Da toget standsede på Lyngby Station, kom der en mand ind i toget og stillede sig skråt over for kvinden, der var den eneste i den pågældende kupé foruden manden. Manden begyndte at lyne sine bukser op, hvorfor kvinden forlod kupéen.
Manden fulgte dog efter hende, og da anmelderen konfronterede manden og spurgte, hvorfor han fulgte efter, svarede han: ”Dit blik drager mig”. Herefter forlod anmelder toget, da det standsede på Sorgenfri Station.
Manden beskrives som:
Mand, dansk af udseende, 35-40 år, 200 cm høj, muskuløs af bygning, hvid i huden, kronraget/skaldet, havde meget lyseblå øjne.

TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK
Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email
Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen