Ung mand sigtes for narkokørsel og mister flere tusinde kroner

30 sep 2020
tusinde-kroner-penge

En 23-årig mand blev natten til onsdag anholdt og flere tusinde kroner fattigere, da han blev standset i sin bil på Rosenvangs Allé i Højbjerg. En patrulje fik kl. 00.37 øje på bilen, og de besluttede at lave et tjek af føreren. 

Det viste sig at være en god idé, da den 23-årige fører var frakendt kørekortet. Han virkede desuden påvirket, og han erkendte, at han havde røget hash, inden han satte sig bag rattet. 

Han blev derfor anholdt og sigtet for narkokørsel og for kørsel uden førerret. Under visitationen fandt betjentene en del tusinde kroner i kontanter i den 23-åriges lomme. Da han skylder et større beløb til SKAT, beslaglagde betjentene de fleste af sedlerne til inddrivelse af gælden.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.