Ung rumænsk mand søgte job som chauffør men blev sigtet for butikstyveri

29 jun 2020
sportstaske-sort

Søndag kl. 15.27 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra Føtex på Mariagervej i Randers NV, hvor man havde tilbageholdt en butikstyv. En af butikkens medarbejdere havde hørt alarmen gå ved Scan Selv-kasserne og tog kontakt til en mand, som hun bad fremvise en kvittering. Manden viste en kvittering på en pakke køkkenruller og to pakker morgenmadsprodukter – hvoraf den ene var åbnet. Dette undrede medarbejderen sig over, og hun spurgte derfor manden, hvad han havde i sin sorte sportstaske, der så ret fyldt ud. Manden åbnede derefter selv sportsasken, der var fyldt med make up og deodoranter til en værdi af godt 4000 kroner.

Medarbejderen bad manden følge med ind i baglokalet, hvorfra der blev ringet efter politiet. Den 24-årige rumænske mand blev anholdt og sigtet for butikstyveri og fik en straksbøde på 8000 kroner. Manden forklarede, at han havde været i Danmark i fem dage og forsøgte at finde arbejde som chauffør. Manden vil nu være tilbageholdt i op mod 3×24 timer, mens hans sag bliver forelagt for Udlændingestyrelsen.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.