Uønsket besøg i restauration

16 jan 2021
aggressiv

Aggressiv mand på restauration

Torsdag kl. 22.41 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en 35-årig mand, der kort forinden havde haft uønsket besøg i en restauration, hvor han arbejdede, på Viborgvej i Aarhus V. Den 35-årige mand har forklaret til politiet, at en mand ved 22.30-tiden kom ind på restauration, hvor han gik direkte op til kassen og forsøgte at tage pengene.

Den 35-årige fik dog skubbet manden væk, hvorefter manden gik hen til køleskabet ved udgangen og tog nogle drikkevarer med sig. Den 35-årige gik efter manden og fik fravristet ham drikkevarerne, hvorefter manden løb ud af butikken og trak en hobbykniv som han pegede mod den 35-årige, mens han råbte diverse trusler mod ham.

Manden løb efterfølgende hen til sin bil, hvorfra han tog en glasflaske, som han også kastede mod den 35-årige. Manden kørte herefter fra stedet. Kort efter kom manden dog tilbage og parkerede foran restaurationen. Herefter begyndte han at kaste sten efter den 35-årige, hvorefter han igen kørte fra stedet.

Kort efter kom han atter retur, parkerede på tværs af Viborgvej og begyndte igen at kaste med sten og flasker. Dette gentog sig nogle gange, og én af gangene kørte han også direkte frem mod en 35-årige, så bilen endte oppe på fortovet.

Da politiet ankom til stedet var der en del personer samlet foran restaurationen og stemningen var højrystet. Den 35-årige mand udpegede gerningsmanden, der også befandt sig på stedet, og den 25-årige mand blev anholdt og foreløbigt sigtet for forsøg på røveri.

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.