Uro og brud på samlingsforbud i Roskildes parker – 250 unge samlet til fest, druk og slagsmål

22 maj 2020
forsamling

Politiet var igen torsdag aften til stede i Folkeparken, hvor politiet først på aftenen kunne konstatere, at op mod ca. 250 personer var til stede. Flere skønnede at være på vej til parken med mulig baggrund i en ”invitation” på et sociale medie om at feste i området. Flere patruljer gik herefter fodpatrulje i parken og oplyste de tilstedeværende om forsamlingsforbuddet på max. 10 personer pr. gruppe. Samtidig blev de tilstedeværende kraftigt opfordret til at forlade området, hvis de ville minimere risikoen for at få en bøde for overtrædelse af forsamlingsforbuddet.
De mange tilstedeværende, hvoraf mange var påvirkede af spiritus, forlod langsomt Folkeparken, men politiet kunne efterfølgende konstatere, at de så blot forsamlede sig i området ved Byparken. Også her fik politiet med kraftige opfordring sendt de unge videre, så der ikke var risiko for overtrædelse af forsamlingsforbuddet. Patruljer holdt øje med de steder, hvor personerne nu opholdt sig i nærområdet.
En patrulje fik på Byvolden øje på en gruppe unge, der var i slagsmål med hinanden, så politiet valgte at bruge peberspray for at få parterne skilt ad. Seks unge fra Roskilde/Lejre blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, medens en 13-årig dreng fra Roskilde blev afhørt til samme sag. Han kunne ikke sigtes for noget, idet han er under den kriminelle lavalder på 15 år. Omkring midnat natten til fredag vurderede politiet, at der var faldet ro over de personer, der var blevet spredt i områderne ved både Folkeparken og Byparken.

OPDATERING:

Fredag formiddag har politiet opsat advarselsskilte i både Folkeparken og Byparken med oplysning om, at de to parker er områder, hvor der er stor risiko for, at mange personer vil forsamles. Derfor opfordres man til at finde andre steder at opholde sig i det offentlige rum. I de kommende tid vil politiet derfor holde et ekstra vågent øje med områder for at kontrollere, hvorvidt opfordringen på skiltningen efterkommes for at undgå overtrædelse af forsamlingsforbuddet og undgå spredning af coronasmitten.





TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.