Usædvanlig dag på motorvejen: 1 BIL – 11 SIGTELSER

19 sep 2020
1 bil 11 sigtelser

Forleden dag havde en af vores civilpatruljer en lidt usædvanlig sag, da de spottede to unge mænd, som førte en bil med 116 km/t forbi vejarbejde på E45 ved Svenstrup, hvor man kun må køre 80 km/t.

En hastighedsoverskridelse på 40 % ved vejarbejde? Dét er normalvis lig med en frakendelse af førerretten.

Men i dette tilfælde forholdt det sig anderledes. For de to mænd havde nemlig rodet sig ud i flere lovovertrædelser end som så. Hør engang:

Patruljen signalerede til føreren af bilen, at de skulle holde ind til siden.

Ved synet af politiet kan man gå ud fra, at de to mænd blev noget overraskede, for de begyndte af uvisse årsager at bytte plads i køretøjet. Et livsfarligt og hasarderet stunt – men det lykkedes dem dog, hvorefter de standsede og holdt ind til siden.

Pressefotos | Presse | Politi

Da begge mænd nu havde ført køretøjet – i og med de byttede plads – blev de begge sigtet for en hel stribe lovovertrædelser:

1️⃣ Ingen af de to personer havde førerret til personbil, hvilket de begge blev sigtet for.

2️⃣ Ingen af dem benyttede sele, eftersom de byttede plads.

3️⃣ Begge havde ført bilen til fare for deres medtrafikanter.

4️⃣ Køretøjet var lejet, men lejekontrakten var ikke udfyldt korrekt – endnu en sigtelse.

5️⃣ Udlejer blev også sigtet, da man ikke havde sikret sig, at lejer havde gyldigt kørekort.

6️⃣ Det viste sig, at begge de to førere af bilen var påvirket af euforiserende stoffer, hvilket ikke er tilladt i Danmark. Det medførte endnu to sigtelser.

? Og som prikken over i’et viste det sig, at den ene af mændene var efterlyst i forbindelse med en anden hændelse.

Så det kan siges med sikkerhed, at der var rigelig årsag til at anholde de to mænd.

Og deres bøde? Den bliver betragtelig, eftersom nogle af lovovertrædelserne er til fast tarif, mens andre (fx narkopåvirket kørsel) er indkomstbestemt.

It goes without saying: Lad denne sag være et fuldkomment eksempel på, hvad du ikke skal gøre i trafikken.

Men med det sagt ved vi, det kan være lidt kompliceret med alle de dersens færdselslove. Heldigvis kan du læse mere om færdselslovene og finde gode råd til at køre sikkert på: https://www.sikkertrafik.dk/

//Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi - Home | Facebook




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.