Værtshusejer fik 20.000 kroner i bøde

24 nov 2020
corona (2)

En værtshusejer fra Salling brød coronareglerne. Mandag blev han kendt skyldig i to gange at have holdt sit værtshus åbent til for sent. Nu skal han betale 20.000 kroner i bøde.

Midt i juli var coronareglerne sådan, at værtshuse skulle holde lukket fra midnat til klokken fem om morgenen. Men da en patrulje fra Midt- og Vestjyllands Politi den 18. juli omkring klokken halv ét om natten kom forbi et værtshus i Salling, var der fortsat åbent. 15 gæster sad ved forskellige borde og drak øl og drinks. Dagen efter klokken 00:23 lagde en patrulje igen vejen forbi. Her fandt patruljen en enkelt gæst inde på værtshuset, mens otte gæster befandt sig ude foran værtshuset, hvor de drak øl.

Dømt skyldig ved retten i Viborg

Værtshusejeren erkendte, at han havde holdt for længe åbent den 18. juli, men nægtede sig skyldig, for så vidt angår den 19. juli. Derfor skulle sagen afgøres i retten. I går, mandag den 23. november 2020, blev barejeren så ved retten i Viborg fundet skyldig i at have holdt for længe åbent begge dage. Dog blev han ikke holdt ansvarlig for de personer, der befandt sig uden for værtshuset. Manden blev idømt en bøde på 20.000 kroner.

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.