Var kun i stand til at køre ligeud:

23 mar 2020
e23f65_bb51bdf4c93a44439d97f1e538865a2f_mv2

“En spiritusbilist var involveret i et færdselsuheld i Hobro lørdag den 21. marts om aftenen. Bilisten, en 67-årig mand, kom kørende ad Randersvej mod syd, da han overså en rundkørsel og derfor fortsatte henover rundkørslen med ca. 90-100 km/t. Som resultat heraf kørte manden i grøften på hjørnet af rundkørslen.

En beredskabspatrulje blev sendt til stedet. Patruljen kunne heldigvis konstatere, at manden var uskadt til trods for, at bilen havde modtaget mindre materielle skader. Manden blev derefter instrueret i at deltage i en alkometertest. Testen gav udslag, da mandens promille var over de tilladte 0,5. Han blev derfor sigtet og anholdt for spirituskørsel samt kørsel uden at udvise agtpågivenhed.

Hvornår må du køre bil efter at have drukket alkohol?
Det tager lang tid for leveren at nedbryde alkohol i kroppen, og du kan ikke speede processen op.

Her kan du læse et eksempel på forbrændingstider. Vi anbefaler, at du maksimalt drikker én genstand, hvis du skal køre hjem. Vælger du fx at feste igennem, anbefaler vi, at du tidligst kører bil igen om eftermiddagen næste dag.

Lad os regne på det: Vi antager, at du er en mand på 80 kg. Du er til fest og drikker:

Velkomstdrink: 1 genstand.
Forret: 2 genstande.
Hovedret: 3 genstande.
Dessert: 1 genstand.
Kaffe: 1 genstand.
Efter middagen og frem til natmad: 6 genstande.
I alt: 14 genstande.

Forbrændingen går først rigtigt i gang efter ca. 45 minutter. Herefter forbrænder du ca. 1 genstand for hver time og 15 minutter. Det betyder, at du fra kl. 19.45 til 03.00 (7,25 timer) forbrænder 5,8 genstande (7,25:1,25=5,8).

Kl. 8.00 næste morgen henter du rundstykker. Der er nu gået yderligere 5 timer, og du har forbrændt 4 genstande mere (5:1,25=4).

I alt har du altså forbrændt 9,8 genstande (5,8+4) kl. 8 om morgenen. Det svarer til, at du stadig har en promille på 0,93.

Tilmeld
Giv besked om
guest
0 Kommentar
Inline Feedback
Se alle kommentare




TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK

Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email

Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen

Something went wrong. Please check your entries and try again.