Vidner søges til dyrplageri: Død kat med brandskader fundet
05 okt 2020

Østjyllands Politi – Døgnrapport – Vidner søges:
En kvinde ringede lørdag kl. 9.15 til politiet og fortalte, at der ved en fritidsordning på Grydhøjvej i Aarhus N lå en død kat, som formentligt var brændt ihjel.
En patrulje kørte til stedet og fandt katten, som lå død på græsset med tydelige brandskader – den præcise dødsårsag var dog ikke mulig at fastslå.
Lidt derfra var en bålplads, som nogen sandsynligvis har benyttet omkring fredag aften. Betjentene sikrede spor på stedet, og katten blev afhentet af Falck.
Østjyllands Politi efterforsker sagen nærmere og hører gerne fra vidner, som har information, der kan lede på sporet af, hvad der er sket med katten.

TILMELDING TIL POLITINYHEDER.DK
Få tilsendt nyhedshistorier, døgnrapporter og aktuelt nyt fra politiet i Danmark direkte til din email
Ved tilmelding giver du samtykke til, at vi må sende dig sidste nyt om politiets arbejde til din email.
Nyhedsmailen kan til enhver tid afmeldes igen